FAQ
  • Kan applikationen anvendes på alle telefoner?
  • Hvad er en mobilapplikation?
  • Hvad er forskel på en mobil internetside og en mobil applikation?
  • Hvordan fungerer en naturguide?
  • Hvad koster det at udvikle en applikation?
  • Kræver en applikation løbende arbejde og udgifter at vedligeholde?
  • Hvem kan bruge mobilapplikationer?
  • Kan Naturguiden bruges på andre platforme end mobiltelefoner?
  • Naturguiden kan udarbejdes til alle slags mobiltelefoner. Her er en oversigt over de mest populære styresystemer:

    • iPhone
      Apples iPhone er en af de bedst sælgende smartphones overhovedet. Telefonen er nem at anvende, har lækkert design og flest brugere som aktivt henter nye applikationer. iPhone er derfor et oplagt valg til udvikling af nye produkter. iPhone står for øjeblikket for omkring 16 procent af markedet.
    • Android
      Googles Android platform blev lanceret i 2008. Fordi den er fuldstændig åben, har en lang række producenter valgt at anvende Android-systemet til deres smartphones. Blandt de udbydere, som anvender Android, kan blandt andet nævnes HTC, Motorola og Sony Ericsson. Android står for øjeblikket for omkring 23 procent af markedet.
    • Windows Mobile
      Windows Mobile fra Microsoft har igennem mange år været erhvervslivets foretrukne platform for mobilapplikationer. Microsoft er for tiden ved at udvikle en lang række nye tjenester, så derfor er det ikke utænkeligt, at Windows Mobile kan komme til at spille en større rolle på sigt. Windows Mobile står for øjeblikket for omkring fem procent af markedet.
    • Symbian
      Nokia er stadig helt i top med godt en trejdedel af markedet i alt, og Symbian smartphones står stadigvæk for størstedelen af mobiltelefoner herhjemme. På baggrund af Nokias store satsning, "Ovi marked", må Symbian stadig anses som en meget vigtig platform, hvor en applikation kan nå ud til rigtig mange brugere. Symbian står for øjeblikket for omkring 37 procent af markedet.
  • En mobilapplikation er et lille program, man kan downloade til sin telefon. Mobilapplikationer kan dels ligne programmer, man finder på internettet, men fordi de nye smartphones er skabt med indbygget GPS, gyrometer og kamera, så kan programmerne bruges til meget mere end programmer på en almindelig computer.

  • En mobil internetside er en webside, der er programmeret til at blive vist på en telefonskærm. En mobilapplikation er et selvstændigt program, som både kan indeholde elementer fra websider, men også kan have selvstændige funktioner, som udnytter telefonens GPS, gyrometer og kamera, hvilket betyder, at det kan udføre mange funktioner, som ikke er mulige på nettet.
  • En Naturguide kan udvikles til at formidle et bestemt naturområde eller tema. Programmet bliver udviklet af os på baggrund af kundens ønsker, og herefter bliver det offentlig tilgængeligt for brugerne i en webbutik. Man kan hente det direkte til sin telefon, når bare man har webadgang, og herefter kan man se alt det indhold, som præsenteres.

  • Det afhænger helt af indhold og omfang. Simple applikationer kan udvikles for mindre en 50.000 kroner, mens store mere avancerede applikationer med speciel grafik og mange funktioner bliver en del dyrere. Som udbyder af en applikation kan man selv vælge, om man vil tage penge for den, eller lade den være gratis.

  • Nej. Når applikationen er færdigudviklet, behøver man ikke at arbejde videre med den, medmindre man i øvrigt vil opdatere sit website med informationer eller nye funktioner.

  • Det kræve ingen tekniske færdigheder at anvende mobilapplikationer, så alle der har en mobiltelefon kan i princippet være med. For mere information om hvilke mobiltelefoner, man kan udvikle applikationer til, henviser vi til det specifikke spørgsmål herom.

  • MobiNature kan udvikle webplatforme, der supplerer en mobilapplikation, eller vi kan tilpasse vores applikationer til eksisterende websites. En applikation behøver ikke nødvendigvis at være understøttet af et website, men i de tilfælde, hvor brugerne eksempelvis tager billeder med henblik på deling, så kan det være en god ide.

© copyright 2011 - MobiNature